Tryllekunstner & komiker

Morten Deurell –
26 år på scenen

Siden 1999 har Morten Deurell underholdt danskere fra Skagen til Gedser. Over et kvart århundrede med shows, grin og øjeblikke, ingen glemmer.

26 år på scenen
2.000+ shows afholdt
5,0 ★ Trustpilot
Hele DK Danmark

Fra Hamleys til Tivoli Cabaret –
et liv i magi

Hvornår begyndte du at optræde?

Morten som barn, ca. 1982
Morten, ca. 1982

Jeg har altid elsket kreativitet. Mine forældre er uddannede lærere, begge med kreative fag i bagagen – og jeg voksede op på Vestegnen. Vi havde klaver og jeg fik lektioner, mine forældre sang i kor, min mor lavede håndarbejde og jeg og min bror tegnede hele tiden.

En tegning fra mine teenage-år
En tegning fra mine teenage-år

Jeg spillede guitar fra jeg var ti og begyndte senere at synge. En del af tiden blev brugt på at spille klassiske spanske melodier. At nyde kunsten og at dele den med andre gennem optræden har altid været en del af mit liv. Specielt det sociale i kunsten: at synge sammen, opleve sammen og lege sammen… Det er en essentiel del af menneskets kultur siden dengang hvor der blev fortalt historier og danset om bålene i de primitive samfund.

Da jeg var 13 år var der cirkus-show som man kunne være med til i mit lokale nabolag. Det var vildt sjovt. Jeg havde ikke dengang forestillet mig at jeg skulle blive professionel tryllekunstner.

Hvornår begyndte du at trylle?

Hamley's Toys i London, Regent Street
Hamley's Toys, Regent Street – her købte jeg mit første trick

Mit første trylletrick…Jeg var med min far i London i 1989 – 11 år gammel. Vi gik ind i verdens ældste legetøjsforretning – Hamley's Toys på Regent Street. En løjerlig fyr demonstrerede- og solgte trylletricks. Det var første gang jeg så magi helt tæt på – jeg var tryllebundet. Jeg trak min far i ærmet til han gav sig og betalte for et sæt tryllekort som var lette at lave nogle ret vilde tricks med. Da jeg kom hjem fra ferien blev mine klassekammerater publikum for mine tricks i en tid. Det var ikke så let at trylle dengang – kortene kunne jo ikke alt. Og i den alder, og uden øvelse, fumlede jeg meget med fingrene. Men drømmen om at være tryllekunstner var nok allerede dengang et sået frø.

Da jeg var 19-20 år sang jeg i kor. Vi hang altid lidt ud efter øvning. Her skete noget besynderligt. En flink fyr der hed Kristian viste mig et trick. Han tog en tændt cigaret og tryllede den væk i sin hånd. Jeg var målløs! Jeg var fortryllet. Jeg vidste i det sekund at jeg skulle lære nogle tricks – så jeg kunne give andre den samme oplevelse.

Hvordan blev du professionel tryllekunstner?

Morten optræder tidligt i karrieren
Tidlige optræder

Kristian kom til at afsløre at der i Horsens lå en trylleforretning som solgte bøger og rekvisitter. Jeg kontaktede dem og fik deres store katalog med vilde tricks. Alt fra kort-trylleri til oversavede damer, klovnerier og finesser. Jeg bestilte bøger om mønttrylleri, korttrylleri og en bunke forskellige rekvisitter og så gik jeg ellers igang med at øve mig. Jeg besluttede mig med det samme for at jeg efter et år skulle lave mit første professionelle optræden. Derfra øvede jeg op til ti timer om dagen og prøvede tricks af på venner og bekendte. Endelig forstod jeg instruktionerne og begyndte at komme rigtigt ind i trylleverdenen. Da året næsten var gået spurgte en gammel veninde mig om jeg ville optræde på hendes arbejdsplads. Det gjorde jeg, men det gik ikke godt. Jeg havde godt nok lært at lave tricks, men måtte erkende at jeg skulle have erfaring i at optræde live.

Hvor startede du?

Vil man have erfaring må man finde et sted at få det, og der hvor jeg først fik det var på restaurant Teaterkælderen. Jeg fik et job som optrædende tjener hvor jeg lavede lige dele sang og desuden close-up magi ved bordene. Det var hårdt arbejde, men erfaringen er jeg lykkelig over at have fået. Og så begyndte der også hurtigt at dukke bookninger op på diverse privat- og firmafester.

Hvordan kom du så ind i stand-up magi?

Morten på open mic-scene
Open mic-aftener

På et tidspunkt så jeg Rune Klan optræde på scenen på Comedy Zoo og blev meget inspireret. At man kunne være sig selv på scenen og lave moderne magi som desuden var hylende skægt. Jeg snakkede med Rune og han var flink at give mig gode råd med på vejen. Efter nogle år med close-up tryl og en stigende interesse for Stand-up comedy besluttede jeg mig for selv at prøve en open mic på Kulkafeen. Siden havde jeg flere. Det var dog som ren Stand-up komiker uden tryl.

Senere kombinerede jeg mine erfaringer fra stand-up scenen og de råd jeg havde fået af andre tryllekunstnere og sammensatte et show med Stand-up magi. Nyt materiale prøvede jeg af på mindre varieté scener og som ekstranumre når jeg blev booket.

Hvordan har din magi så udviklet sig siden?

Morten på TV-scene
TV-opvarmning

Underholdningens kvalitet blev mere og mere solid. Nu var underholdning så småt blevet min levevej. Det holdt mig dog ikke fra at være nysgerrig på livet og andre kunstformer. Jeg begyndte at interesserer mig for teatersport/impro-comedy. Jeg optrådte, som medlem af gruppen "De Gales Division", med gale gakkede improviserede scener. Improvisation er efterhånden blevet en fast del af mit live show. Det er en af grundende til at jeg brænder for live underholdning.

Jeg blev også mere og mere interesseret i almindeligt skuespil. Og tog siden en skuespilleruddannelse på den private skuespillerskole Copenhagen Acting School.

Siden lavede jeg publikumsopvarmning på forskellige tv-shows (Brian Mørk show, Vild med Dans, Natholdet, P3 guld, Comedy fight club, Vild med Talent m.m.)

Tryller du kun til lukkede fester?

Nej. Igennem tiden har jeg optrådt et utal af forskellige steder.

Både på Roskilde-festival som event, som fast tryllekunstner på Plaza Library-bar, på Hilton CPH og i den hedengangne Tivoli Cabaret (Københavns Tivoli)

Jeg har altid elsket at rejse og har kombineret mit arbejde med rejser. Da jeg både taler flydende dansk og engelsk og kan optræde lige godt på begge sprog var det jo oplagt. Så jeg har optrådt med Vivienne McKee (Crazy Christmas Cabaret) i Sydfrankrig, som hovednavn på Magic Bar i Stockholm, på den legendariske burlesque club Slipper Room i New York, på gaden i Melbourne og på klubber i London og Brighton.

Jeg var også en del af Burlesque Cabaret konceptet Cabaret Bohemia som Monsieur Deurell

I jan. 2017 spillede jeg forestillingen Suite 507 på Teatret ved Sorte Hest – et samarbejde med min dygtige, sjove og flinke kollega David Tholander.

Alt du skal vide
inden booking

Baseret i København

Optræder i hele Danmark og Sydsverige. Transport inden for Danmark er inkluderet i prisen – ingen skjulte kilometer-tillæg.

Priser fra 5.500 DKK

Shows starter fra ca. 5.500 DKK. Prisen afhænger af show-type, varighed og antal gæster. Send en forespørgsel – du får normalt svar indenfor få timer.

Nem booking-proces

Send en forespørgsel via booking-formularen eller ring direkte. Du får normalt mit tilbud indenfor få timer.

Altid tilpasset

Ingen to shows er ens. Morten bruger tid på at forstå jeres arrangement og tilpasser materiale, referencer og tone præcist til jer.

Klar til at booke
Morten til jeres event?

Fortæl mig om jeres arrangement – du får normalt mit tilbud indenfor få timer.

Hurtigt svar · Ingen moms-overraskelser · Gratis rådgivning